Niels Philbert Coaching

Coaching

Small wins coaching

Jeg tilbyder at hjælpe dig med at blive mere stolt af dig selv, ved at sætte fokus på konsistens og fremskridt i stedet for nederlag og dårlig samvittighed.

Grundlaget for at opnå dét du ønsker, er at forstå og anvende et mindset og en metode, der bygger på small wins; fokus på små, daglige sejre.

Daglige wins opbygger din selvrespekt og din selvtillid, hvilket er afgørende for at blive bedre, hvad end det drejer sig om produktivitet, træning, kost, kærlighed, kreativitet eller noget helt sjette.

Hvad vil du opnå?

Jeg har coachet gode mennesker til at få defineret hvad succes er og efterfølgende opnået det indenfor styrketræning, vægttab, kostændringer, bedre fokus, livsmål, mere overskud og specifikke fremskridt på arbejde og i privaten. Der er ikke nogen begrænsninger for, hvad vi kan gå ombord i. Det er dog altid sikkert, at vi gør det ordentligt.

Small wins coaching er ikke en “overnight sensation” eller ”21 dages mirakelkur”. Mit fokus er på at lære dig en måde at tænke på og nogle enkle metoder, der giver holdbare resultater. Når du først har lært det og brugt det, kommer du til at bruge det alle steder i dit liv – resten af dit liv.

Der er tre grundlæggende greb; retning, konsistens og accountability:

1. Retning over mål

Det er fristende at sætte store mål, fordi det lyder flot og det i de første dage motiverer til at gøre en stor indsats. Udfordringen er, at luften fiser ud af motivationen, og så har du kun en daglig konstatering af, at du ikke har tabt de 20 kg, løbet det maraton, fået den forfremmelse, opsparet en million eller hvad det store slutmål nu er.

Udfordringen er at slutmål ikke giver nogen hjælp til, hvad du konkret skal gøre hver dag, for at nå målet. Tværtimod kan et krævende slutmål være demotiverende, da det sætter fokus på, at du ikke i mål endnu.

Derfor fokuserer vi på retning og måler på mindre, daglige og ugentlige indsatser, der giver resultater over tid. På den måde, er der noget at være stolt af hver dag.

2. Konsistens over intensitet

I forlængelse af tanken om retning over mål, viser erfaringen, at høj intensitet ikke er vejen til succes i langt de fleste ting. En lavere intensitet og høj konsistens er en langt mere sikker metode til at opnå resultater.

Det er forskellen mellem en stille piblen af vand over en sten og at kaste 1000 liter vand på stenen på én gang. Det første giver en varig rille i stenen over tid, hvor det sidste gør stenen meget våd, men nu har du ikke mere vand, stenen er hurtigt tør igen og der er ingen varige tegn på din indsats.

Vi vil have varige forbedringer, så vi arbejder med den konsistente piblen.

3. Højfrekvent accountability

Coaching udenfor elitesport foregår ofte med fx månedlige sessioner. Oftest fordi det er praktisk på den måde – og fordi det er bekosteligt at blive coachet. Den model virker for nogen. For andre dur det ikke.

Oftest dur det ikke, fordi der ikke er nogen feedback eller støtte imellem coachingsessionerne. Så efter at have afprøvet forskellige modeller, er jeg nået frem til, at det er virkelig effektivt med en lille smule coaching ofte. Derfor er min coaching baseret på daglig og ugentlig opfølgning.

En bærende del af small wins coaching er at vi har daglig kontakt. Oftest ved at du dokumenterer dine indsatser direkte til mig og får konkret og hurtig feedback. Derudover følger vi op på udviklingen ugentligt i form af en struktureret statusopfølgning. Når der er behov, tager vi en samtale, hvor du kan spørge, sparre og få flere konkrete råd og tankevinkler.

Mine forventninger til dig

Jeg forventer, at du tager forløbet seriøst og deler ærligt og ligefremt, hvad du tænker og hvordan det går.

Du skal vide, at jeg synes du er sej, fordi du tager ansvar for at ændre din adfærd og forbedre dit liv. Jeg er altså allerede imponeret. Derfor kan du sige tingene præcis som de er, eftersom jeg ikke dømmer dig eller har en forventning om, at du bruger energi på dårlig samvittighed.

Det er krævende at ændre adfærd og rutiner. Det tager tid. Ved at fokusere på daglige indsatser, har du alle chancer for at lykkes.

Din investering

Erfaringen siger, at flere, kortere sessioner virker bedre end færre lange. Derfor er sessionslængden 40 minutter. Det holder hver session overskuelig og fokuseret.

Sessionerne købes som klip, hvilket giver fleksibilitet og mulighed for at skrue op og ned for intensiteten.

Priser for sessioner

5 klip 4000,-
20 klip 15.000,-
50 klip 34.000,-
100 klip 60.000,-

Priserne er ex. moms, klip kan bruges helt op til 12 måneder fra købsdato, og du kan dele klip med en veninde eller partner.

Book en gratis, uforpligtende samtale

Hvis du kan mærke ovenstående trækker i dig, men du måske har brug for at stille nogle spørgsmål og få nogle svar, så book tid til en indledende snak.

Det er 20 minutter, hvor vi mærker om kemien er god, og vi finder ud af, om jeg er et match i forhold til dét, du vil opnå.

Samtalen er uden omkostninger for dig – og det er uanset om det bliver til et forløb nu, senere eller aldrig.

Har du et spørgsmål, så skyd det til mig på: niels(a)nielsphilbert.dk

Jeg ser frem til at være din fortrolige sparringspartner.

;Niels